Log på
Kejlstrupvej 87 | 8600 Silkeborg | 8923 4000 | tss@tss.dk | EAN 5798000554177 | CVR 17611615

​​GRUNDFORLØB 2 - tømrer

På Grundforløb 2 kommer du til at arbejde med lang række forskellige discipliner. På praktiksiden skal du lære at anvende en række håndværktøjer, samt anvende elektriske​ håndværktøj, til udførelse af de forskellige tømrerkonstruktioner. Der bliver stillet løbende krav til dit arbejde med emnerne, for at sikre kvalitet i det udførte arbejde. 

Vi begynder med en række simple konstruktioner og samlinger, og ender med at konstruere de forskellige delelementer af et hus, på en model som I selv fremstiller. Præcision og kendskab til værktøj, metoder og materialer er vigtige elementer i tømrerfaget

I teori begynder at arbejde med tegningsforståelse, hvilket først omfatter projektionstegning. Herefter skal du arbejde med begreberne projektering og planlægning i forbindelse med et byggeprojekt. Disse omfatter skitsetegning og fagtegning, hvor I arbejder med de forskellige tømrerkonstruktioner i et hus. Herudover skal der arbejdes med emner, som eksempelvis tidsplanlægning, kvalitetssikring, priskalkulation og meget andet. 

Gennemgående for hele Grundforløb 2 er forståelse for, og arbejde med, et godt og sikkert arbejdsmiljø. Forløbet er opbygget som temaopgaver og afsluttes med et eksamensprojekt.

Efter Grundforløb 2 skal du i prakt​ik og herefter følger 1. hovedforløb. Du kan læse mere om uddannelsens indhold og opbygning H​E​R