Hotel- og Restaurantskolen
Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg har ca. 35-40 kompetente medarbejdere, der er ansat inden for administration, service og undervisning. I forbindelse med undervisningen foregår der til stadighed kontinuerlig udvikling af undervisningsmaterialer til de forskellige uddannelsesområder.
Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg, som er blandt Danmarks 3 største, har ca. 250 daglige elever, hvoraf halvdelen er grundforløbselever, mens resten er fordelt på kokke-, cater-, smørrebrødsjomfru-, tjener- samt ernæringsassistent-elever på hovedforløbet. Skolen uddanner årligt ca. 100 kokke, catere og smørrebrødsjomfruer, 40 tjenere og 20 ernæringsassistenter.
Hotel- og Restaurantskolens uddannelser
Uddannelserne på Hotel- og Restaurantskolen er tilrettelagt som erhvervsuddannelser generelt, nemlig i grund- og hovedforløb med praktik.
Grundforløb
Hotel- og Restaurantskolen udbyder grundforløbet til alle uddannelser inden for indgangen Mad til mennesker.
Hovedforløb
Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg udbyder fire uddannelser (hovedforløb) inden for indgangen Mad til mennesker, nemlig:
- Gastronom (cater, kok, smørrebrødsjomfru)
- Tjener
- Ernæringsassistent
Fælles for alle hovedforløbene er, at de veksler mellem kortere- og længerevarende skoleophold og praktikperioder.
Internationalt forløb på grundforløbet
Siden starten af 90’erne har eleverne haft mulighed for at give deres uddannelse en international dimension. Gennem et særligt tilrettelagt forløb på grundforløbet, hvor undervisningen overvejende foregår på engelsk, bliver eleverne forberedt og rustet til længerevarende praktikophold i udlandet. Skolen har et stort kontaktnet af gode virksomheder især i England (London) og i Skotland (Glasgow), men også andre europæiske destinationer har været og kan komme på tale. Ca. 30-35 elever tager imod tilbuddet om at følge et internationalt grundforløb med ophold i udlandet, enkelte vælger endda at lægge læretiden her.
Efteruddannelse
Hotel- og Restaurantskolen udbyder et bredt spektrum af efteruddannelsestilbud spændende fra AMU-kurser til virksomhedstilrettelagte kurser inden for såvel hotel- og restaurationsområdet som institutionskøkkenområdet.
Konkurrencer og mesterskaber
Skolen deltager i mange forskellige aktiviteter og konkurrencer – bl.a. kan nævnes:
- Danmarksmesterskaber for kokke og tjenere (kokkene fik guld og tjenerne sølv i 2010; tjenerne fik guld og kokkene sølv i 2009)
- Nordiske Mesterskaber for kokke og tjenere (kokkene fik guld i 2010; tjenerne fik sølv i 2009)
- Food & Sherry Match 2009 (en førsteplads til eleverne ved konkurrencen i september 2009)
- Træningsbase for Juniorlandsholdet (holdet fik guld ved VM i Luxembourg i november 2006)
- Udvikling og afvikling af ”Årets Tjener” som det seneste skud på stammen i samarbejde med organisationerne
Nye tiltag
I jubilæumsåret 2007 investerede skolen i indretningen af en helt ny køkkenafdeling til svendeklasserne, hvilket sammen med de i forvejen lyse og store lokalefaciliteter bygget i 1996 gør skolen endnu mere tiltalende som uddannelsessted for ambitiøse elever. Og det skal ingen hemmelighed være, at skolens elever deltager i og vinder mange nationale og internationale konkurrencer på højt, professionelt niveau, og at skolen samtidig dels danner ramme om, og dels fungerer som træningsskole for sådanne arrangementer.
Video fra Vimeo.
Studievejleder - Silkeborg
Inger Blirup
Tlf.: 8923 4048
ibl@silkets.dk
Studievejleder - Silkeborg
Hanne Holst
Tlf. 8923 4048
hhj@silkets.dk
Studievejleder - Randers
Anna Sofie L. Coenen
Tlf. 8923 4001/2495 4078
asc@silkets.dk
Studievejleder - Horsens
Mette Marie Jensen
Tlf. 8923 4001/4016 5057
mj@silkets.dk
Uddannelsessekretær
Lise Pedersen
Tlf. 8923 4008
ilp@silkets.dk
Uddannelseschef
Arne Tang-Petersen
Tlf. 8923 4055
ap@silkets.dk
Uddannelseschef
Ib Rademacher
Tlf. 8923 4056
ir@silkets.dk
- Råvarekalkulation 2008
- Månedens opskrift
- www.elevplan.dk - GF
- www.elevplan.dk - HF
- www.elevplan.dk - Udd. plan
- www.retsinfo.dk - Bek. 329
- www.eud-info.dk - Brochure
- www.eud-info.dk - Faktaark
- www.es-c.dk - Faktaark
- www.praktikpladsen.dk
Sted: Kursuscenter Silkeborg
Pris: 236 kr.
Pris for ledige: 1.035 kr.
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1.284 kr.
Startdato: 24. oktober 2011


















































