Hotel- og Restaurantskolen Horsens

- en brancheskole under Teknisk Skole Silkeborg

På Hotel- og Restaurantskolen Horsens kan du tage grundforløbet Mad til mennesker til uddannelserne:

cater . detailslagter . ernæringsassistent . gastronomkok . smørrebrødsjomfru . tjener 

Klik på den ønskede uddannelse og tilmeld dig!

Opdateret

Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen Horsens ligger på Vejlevej 150 i Horsens. Skolen har ca. 10 kompetente medarbejdere, der er ansat inden for administration, service og undervisning. I forbindelse med undervisningen foregår der til stadighed kontinuerlig udvikling af undervisningsmaterialer til de forskellige uddannelsesområder.

Hotel- og Restaurantskolen Horsens har ca. 75 daglige grundforløbselever, der efter afsluttet grundforløb kan vælge at fortsætte på hovedforløbet til kok, cater, smørrebrødsjomfru, tjener eller ernæringsassistent på Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg, hvor der årligt uddannes ca. 100 kokke, catere og smørrebrødsjomfruer, 40 tjenere og 20 ernæringsassistenter.

Hotel- og Restaurantskolens uddannelser

Uddannelserne på Hotel- og Restaurantskolen er tilrettelagt som erhvervsuddannelser generelt, nemlig i grund- og hovedforløb med praktik.

Grundforløb
Hotel- og Restaurantskolen Horsens udbyder grundforløbet til alle uddannelser inden for indgangen Mad til mennesker. Indgangen Mad til mennesker skal du vælge, hvis du gerne vil arbejde med fødevarer. Du lærer at håndtere råvarerne korrekt, så hygiejnestandarden er i top, og du lærer at arbejde med kunder. Desuden får du viden om sundhed og ernæring, så du kan planlægge produktion af fødevarer i et restaurations- eller institutionskøkken samt i industrien.

Inden for denne indgang er der uddannelser, hvor du tilbereder eller anretter mad, fx som bager, ernæringsassistent eller kok, og der er uddannelser, hvor du producerer fødevarer industrielt som fx. slagter. Endelig er der uddannelser, hvor du arbejder med borddækning og servering, og du lærer om gæste- og kundebetjening, ernæring, hygiejne og varekendskab.

Hovedforløb
Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg udbyder fire uddannelser (hovedforløb) inden for indgangen Mad til mennesker, nemlig:

  • Gastronom (cater, kok, smørrebrødsjomfru)
  • Tjener
  • Ernæringsassistent

Fælles for alle hovedforløbene er, at de veksler mellem kortere- og længerevarende skoleophold og praktikperioder.

Internationalt forløb på grundforløbet
Siden starten af 90’erne har eleverne haft mulighed for at give deres uddannelse en international dimension. Gennem et særligt tilrettelagt forløb på grundforløbet, hvor undervisningen overvejende foregår på engelsk, bliver eleverne forberedt og rustet til længerevarende praktikophold i udlandet. Skolen har et stort kontaktnet af gode virksomheder især i England (London) og i Skotland (Glasgow), men også andre europæiske destinationer har været og kan komme på tale. Ca. 30-35 elever tager imod tilbuddet om at følge et internationalt grundforløb med ophold i udlandet, enkelte vælger endda at lægge læretiden her.

Efteruddannelse
Hotel- og Restaurantskolen udbyder et bredt spektrum af efteruddannelsestilbud spændende fra AMU-kurser til virksomhedstilrettelagte kurser inden for såvel hotel- og restaurationsområdet som institutionskøkkenområdet.

Konkurrencer og mesterskaber
Hovedforløbseleverne på Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg deltager i mange forskellige aktiviteter og konkurrencer – bl.a. kan nævnes:

  • Danmarksmesterskaber for kokke og tjenere (kokkene fik guld og tjenerne sølv i 2010; tjenerne fik guld og kokkene sølv i 2009)
  • Nordiske Mesterskaber for kokke og tjenere (kokkene fik guld i 2010; tjenerne fik sølv i 2009)
  • Food & Sherry Match 2009 (en førsteplads til eleverne ved konkurrencen i september 2009)
  • Træningsbase for Juniorlandsholdet (holdet fik guld ved VM i Luxembourg i november 2006)
  • Udvikling og afvikling af ”Årets Tjener” som det seneste skud på stammen i samarbejde med organisationerne

Hotel- og Restaurantskolen Horsens