• Valgte smed for at blive rejsemontør
    Der skal være
    fart på!
    Læs mere
  • Tek10 gav inspirationen til smedefaget
    Lyst til arbejde,
    der rykker!
    Læs mere
  • Fra maskinmester til underviser
    Jeg elsker
    at undervise
    Læs mere

Indgangen til smedeuddannelsen

Grundforløbet Produktion og udvikling er din indgang til en erhvervsuddannelse, hvor du lærer at arbejde med forskellige materialer, der indgår i en moderne produktion og fremstilling.

Opdateret

Produktion og udvikling

På grundforløbet Produktion og udvikling lærer du at arbejde med forskellige materialer, der indgår i en moderne produktion og fremstilling. Du kan arbejde med plast, læder, stof og keramik eller maskiner, metal og forskellige former for værktøj afhængig af, hvilket hovedforløb du vælger.

Indgangen dækker mange former for produktion lige fra de traditionelle, håndværksprægede som smed (plade- og konstruktionssmed, beslagsmed, klejnsmed, svejser), pottemager og beklædningshåndværker til de mere moderne som elektronikoperatør og NDT-tekniker, hvor der skal arbejdes med den nyeste teknologi.

På grundforløbet til smed får du indblik fag som informationsteknologi, materialeforståelse, arbejdsmiljø samt stil og form. Smedeuddannelsen har forandret sig meget inden for de senere år og er i dag et meget kreativt fag, hvor æstetik og design spiller en stigende rolle.

Smedeuddannelsen

Smeden arbejder med at svejse, bukke og klippe, bore, fræse og dreje samt skære gevind i forskellige metaller. Med svejsning og anden bearbejdning samles forskellige dele, og de færdige elementer monteres eller demonteres. Brug af cnc-udstyr og cad/cam spiller allerede en stor rolle i faget, og denne udvikling vil fortsætte. Derfor vil programmering og kvalitetskontrol på halv- og helautomatiske bearbejdningscentre få stigende betydning i jobbene.

Specialer
Uddannelsen har følgende trin og specialer: Trinnet smed (bearbejdning) og specialerne klejnsmed, smed (aluminium), smed (rustfri), svejser og energiteknik.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen tager 4 år, hvoraf 55 uger er på skole, bortset fra specialet svejser på 2 år og 6 måneder med 40 uger på skole, og trinnet smed (bearbejdning) på 2 år med 32 uger på skole.

Kan jeg læse videre?
Afhængigt af dit speciale kan du videreuddanne dig til produktionsteknolog, diplomingeniør eller maskinmester.


Bekendtgørelse på uvm.dk