• Jeg forventede elementær træning og viden
    Jeg vil prøve
    at ændre verden
    Læs mere
  • Glad for at lave mad
    Stemningen i
    køkkenet
    Læs mere
  • Jeg har villet være kok, siden jeg var lille
    Fokus på hver
    enkelt elev
    Læs mere
  • Jeg vil vinde World Skills i London
    Skal arbejde
    i New York
    Læs mere
  • Vil være skibskok på et krydstogtskib
    En masse viden
    om faget
    Læs mere

Indgangen til kokkeuddannelsen

Grundforløbet Mad til mennesker er den indgang, du skal vælge, hvis du gerne vil arbejde med fødevarer.

Opdateret

Mad til mennesker

På grundforløbet Mad til mennesker lærer du at håndtere råvarerne korrekt, så hygiejnestandarden er i top, og du lærer at arbejde med kunder. Desuden får du viden om sundhed og ernæring, så du kan planlægge produktion af fødevarer i et restaurationskøkken eller i industrien. Inden for denne indgang er der uddannelser, hvor du laver eller anretter mad, f.eks. som cater, kok, detailslagter, ernæringsassistent eller tjener, og der er uddannelser, hvor du producerer fødevarer industrielt - som fx industrislagter og mejerist.

Gastronom

Kokken er køkkenets centrum. Arbejdet som kok består i at planlægge indkøb, lagring og tilberedning og så selvfølgelig en stor del af det praktiske arbejde i forbindelse hermed. Alle retter, som indgår i det store kolde bord, kan fremstilles af smørrebrødsjomfruen - dvs. kolde og lune retter, salater og tærter. Arbejdet strækker sig fra indkøb og kontrol af råvarer, kogning og stegning af kød, fisk og skaldyr o.l. til tilberedning og anretning. Cateren arbejder i kantiner, cafeterier, grill- og burgerbarer samt bistroer med fremstilling af kolde, lune og varme retter og indgår i hele den praktiske drift med planlægning, indkøb, tilberedning, servering, afrydning, opvask og rengøring.

Specialer
Uddannelsen har følgende trin og specialer: Trinnet gastronomassistent og specialerne cater, kok og smørrebrødsjomfru.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen til gastronomassistent tager 1 år og 6 måneder, hvoraf de 30 uger er på skole, mens cateruddannelsen tager 2 år og 10 måneder med 42 ugers skoleophold. Kokkeuddannelsen tager 3 år og 9 måneder med 47 ugers skoleophold og uddannelsen til smørrebrødsjomfru tager 3 år med 44 uger på skole.

Kan jeg læse videre?
Som gastronom kan du videreuddanne dig til procesteknolog, akademigastronom eller serviceøkonom med speciale i hotelledelse.


Bekendtgørelse på uvm.dk